Udviklingsorienteret håndværk og designlærer til Vesterbro Ny Skole

Søg jobbet

Undervisning
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du være med til at skabe en skole, der tager afsæt i viden om børns grundlæggende behov – og hvor skoledagen er så meningsfuld og motiverende, at børnene næsten ikke har lyst til at gå hjem?
Så er det måske dig, vi leder efter.

Vi søger en engageret og fagligt stærk håndværk og designlærer, der brænder for at bringe sin faglighed i spil gennem varieret og inspirerende undervisning – herunder projektbaseret læring. Du har lyst til og mod på at arbejde både fagfagligt og tværfagligt i en fleksibel skolestruktur, hvor skemaet ikke nødvendigvis er opdelt i klassiske fag.

Som håndværk og designlærer har du valgfag på 7. og 8. årgang og organiserer undervisningen på mellemtrinnet i samarbejde med teamene dér. Derudover indgår du i valgzoner for børnene på skolen, hvor du og dine kolleger byder ind med forløb, som I brænder for, i perioder af seks uger og børnene vælger sig på efter interesse.

Der er i vid udstrækning mulighed for at fordybe dig i rollen som faglærer, men har du andre fag, som du gerne vil bringe i spil, har dette bestemt også interesse.

Hvem er vi?
Vesterbro Ny Skole er en fire-sporet skole med ca. 850 nysgerrige og videbegærlige elever og omkring 100 engagerede medarbejdere i skole og KKFO. Vi har en aktiv og engageret forældregruppe, som bidrager positivt til skolens liv.

Vores pædagogiske afsæt
På Vesterbro Ny Skole er vi optaget af at skabe en skole, hvor både børn og voksne trives og udvikler sig. Vi arbejder målrettet med 'en skole for alle'. Børn tilbringer en stor del af deres liv i skolen, derfor skal vi forstå deres behov og skabe de bedste rammer for både læring og trivsel.

Relationskompetent praksis
Vi tror på, at stærke relationer er fundamentet for læring. Vi arbejder bevidst med anerkendende samspil uden skældud, hvor vi vægter både faglighed og forståelse for børn højt.

Børns grundlæggende behov
Vores udvikling tager afsæt i Louise Klinges forskning i seks centrale behov: Tryghed, autonomi, kompetence, samhørighed, sundhed og det at kunne bidrage.

En varieret og meningsfuld skoledag
Vi udvikler undervisningen med fokus på projektbaseret læring, leg, bevægelse og fleksible rammer. På sigt arbejder vi også med bl.a. aldersblanding, udeskole og natur, fysiske læringsmiljøer og skolemad.

Elevinddragelse
Vi ønsker, at eleverne oplever skolen som deres, og at de aktivt bidrager til både læringsmiljø, pauser og skolens fysiske rammer.

Professionelle læringsfællesskaber
Vi udvikler vores praksis i stærke teamfællesskaber med fokus på inkluderende læringsmiljøer for alle børn.

Forældresamarbejde
Vi ser samarbejdet med forældrene som et ligeværdigt partnerskab, der understøtter børnenes trivsel og læring.

Hvem er du?
Vi søger en lærer, der

  • kan se sig selv i vores vision og trives i en hverdag præget af udvikling og forandring
  • har et ressourceorienteret børnesyn og inddrager elevernes perspektiver
  • arbejder relationskompetent med en anerkendende tilgang
  • kan skabe inkluderende læringsfællesskaber for alle elever
  • bidrager aktivt til samarbejdet med kolleger og værdsætter fælles forberedelse
  • ser styrken i forskellighed og fælles ansvar
  • underviser kreativt og motiverende
  • prioriterer et tæt og konstruktivt samarbejde med forældre

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid med forventet start den 1. august 2026. Som udgangspunkt underviser du 24 lektioner om ugen. Nyuddannede lærere får tilknyttet en mentor og en nedsættelse på to lektioner det første år. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem Københavns Kommune og Københavns Lærerforening og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lana Gindesgaard på 30 30 40 22. Læs også mere om skolen her.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og dokumentation for læreruddannelse.

Søg via linket senest tirsdag den 9. juni 2026
Vi holder samtaler mandag den 15. juni.