Ledere til udvikling og stab i Faciliteter i Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen
Vil du være med til at udvikle og styrke nogle af de funktioner, der får kultur- og fritidslivet i Københavns Kommunes til at fungere – både i hverdagen og på længere sigt? Vi søger en teamleder til henholdsvis Forretningsudvikling og en teamleder til Stab i Faciliteter, som gennem politisk og organisatorisk forankring understøtter og driver aktivitet i byen.
Vi tilbyder
Hos os får du mulighed for at sætte retning og skabe resultater i en organisation med stor betydning for københavnernes hverdag. I begge teams bliver du leder for et stærkt fagligt team og får en central rolle i udviklingen af centeret Faciliteter.
Fra nytår har vi Faciliteter har fået flere ansvarsområder, og du får derfor en hverdag med stor variation. Du arbejder både strategisk og operationelt med mulighed for at sætte dine kompetencer i spil inden for ledelse, udvikling og samarbejde på tværs.
Du får
- en meningsfuld lederrolle med stor kontaktflade og mulighed for at præge udviklingen i København
- personale- og fagligt ansvar for engagerede og kompetente medarbejdere
- en varieret opgaveportefølje med både drift, udvikling og tværgående samarbejde
- samarbejde i en engageret og mangfoldig ledergruppe – fem i den nærmeste ledergruppe – med høj faglighed og stærkt kollegaskab
- et arbejdsmiljø præget af tillid, sparring, humor og fælles ambitioner
- mulighed for fortsat udvikling af dine ledelseskompetencer
Om Forretningsudvikling
Du kommer til at lede et team af højt specialiserede medarbejdere, der arbejder i krydsfeltet mellem drift, udvikling, data og teknologi. Teamet har bl.a. erfarne projektledere samt byrumsforvaltere ansat; alle profiler, som arbejder tæt på og med forretningen.
Teamet udvikler og understøtter løsninger, som Faciliteters driftsområder har brug for – både nu og i fremtiden. Det er derfor vigtigt, at du har interesse for og gerne erfaring med samspillet mellem drift, digitalisering og nye teknologiske muligheder. Vi arbejder blandt andet med databaseret udvikling og digital understøttelse af driften.
Da Faciliteter bl.a. arbejder med ejendomsdrift for både bygninger og store åbne arealer, kan din vej ind i stillingen tage afsæt i styringserfaringer indenfor ejendoms- eller byudviklingområdet.
Du kommer til at lede i en kompleks og projektorienteret organisation, hvor koordinering og prioritering på tværs er afgørende. Erfaring med porteføljestyring er derfor højt prioriteret hos den ideelle kandidat.
Teamet Forretningsudvikling består af ca. 13 medarbejdere.
Stab
Stab er Faciliteters organisatoriske og politiske omdrejningspunkt og understøtter en stor driftsorganisation med tværgående opgaver og processer. Teamet arbejder tæt sammen med ledelsen og har en central rolle i samspillet med rådhuset og kommunens centrale stabsfunktioner.
Du får ansvar for et team, der understøtter organisationen med bl.a. politisk betjening, ledelsesunderstøttelse, tværgående projekter, budgetprocesser, kommunikation og beredskabsopgaver. Teamet har både en central servicefunktion og et selvstændigt ansvar for at drive og koordinere vigtige tværgående indsatser.
Du skal trives i en stor driftsorganisation og kunne skabe sammenhæng mellem politiske beslutninger, organisatoriske behov og den daglige drift. Samtidig skal du kunne sætte retning, prioritere opgaver og skabe gode rammer for samarbejde på tværs af mange fagligheder og interessenter.
Teamet Stab består af seks medarbejdere.
Er det dig?
I begge stillinger forventer vi, at du
- har ledelseserfaring – enten som formel leder, faglig leder eller projektleder – og lyst til fortsat at udvikle dig som leder
- har relevant akademisk uddannelse og gerne yderligere efteruddannelse indenfor fx projekt-, proces-, forandringsledelse eller lignende
- har lyst til at være spillende træner, så du både selv er ansvarlig for opgaver og også har lyst til at gå helt tæt på sparring omkring medarbejdernes udfordringer
- har gode relationelle kompetencer og trives i samarbejde på tværs
Derudover lægger vi vægt på, at du
- tænker i helheder og løsninger – både for organisationen og den enkelte medarbejder
- tænker og arbejder analytisk og metodisk
- udøver nærværende og tillidsbaseret ledelse
- er tydelig og skaber retning i komplekse sammenhænge
- er nysgerrig og involverende i din tilgang til medarbejdere og samarbejdspartnere
- trives med at skabe resultater gennem andre
Som leder af Forretningsudvikling er det særligt vigtigt, at du
- har erfaring med projekt- eller porteføljestyring inden for fx IT og data, ejendomsdrift eller lignende
- har interesse for ny teknologi og udvikling af driftsnære løsninger
- kan se løsninger på tværs af interessenter
Om Faciliteter
Faciliteter vedligeholder de fysiske faciliteter for byens idræts- og kulturliv, herunder boldbaner, biblioteker, idrætsanlæg og kulturhuse i Københavns Kommune. Derudover driver Faciliteter alle svømmehaller, havnebade mv. Endelig driver Faciliteter natteværterne og tryghedsvagterne i det københavnske natteliv, havneværterne i Københavns Havn og driften af kommunens kirkegårde og krematorier.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til gældende overenskomst med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer. Dit arbejdssted vil være Nyropsgade 3, 1602 København V.
Vi ønsker stillingen besat den 1. august 2026.
Vi indhenter referencer i forbindelse med ansættelsen.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Jesper Hyldal på 20 49 20 94, send gerne en sms, så ringer jeg tilbage.
Søg via linket senest onsdag den 17. juni 2026
Første samtale afholdes den tirsdag den 23. juni 2026, og anden samtale afvikles fredag den 26. juni 2026. Der vil være en mindre opgave som forberedes forud anden samtale.
Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen
I Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen arbejder vi hver dag for at skabe gode rammer for kultur- og fritidslivet i byen, og for at give københavnerne samt byens gæster en professionel og nærværende service. Fra biblioteker, kulturhuse og museer til idrætsfaciliteter, borgerservice og byens grønne rum – skaber vi rammer for fællesskaber, hvor københavnerne kan mødes og udfolde sig. Vores fælles mål er at gøre København til et godt sted at leve, mødes og engagere sig.