Engageret overgangspædagog til Tove Ditlevsens Skole
Har du lyst til at blive en del af en spændende og udviklingsorienteret skole, som har fokus på udeskole og co-teaching? Brænder du børnehaveklassebørn og overgangen fra børnehave til skole?
Så er du måske vores nye kollega.
Tove Ditlevsens Skole er en velfungerende og velsøgt 4-sporet skole med ca. 900 elever. Vi har en dygtig personalegruppe, en engageret forældregruppe og skønne børn og unge fra forskellige miljøer.
Tove Ditlevsens Skole og KKFO er placeret på flere matrikler i et levende og mangfoldigt Vesterbro. Indskoling og KKFO er placeret på Enghave Plads, mellemtrin og udskoling i Frederiksstadsgade og yderligere tre KKFO-matrikler i gåafstand fra skolen.
Et enigt børne- og ungdomsudvalg i Københavns Kommune besluttet i 2024 en ny retning, som på sigt skal styrke byens skoler og daginstitutioner, så alle børn får reel mulighed for at gå i skole der, hvor de bor, og hvor målet er at styrke almenmiljøerne, så flere børn kan blive i fællesskabet her.
Politikerne har afsat penge til bl.a. at ansætte overgangspædagoger på alle skoler, der skal støtte børnenes overgang fra dagtilbud til skole.
Vi søger vi en ny overgangspædagog til en af Tove Ditlevsen Skoles kommende børnehaveklasser. Som overgangspædagog vil du blive en del af team omkring børnehaveklassen bestående af to overgangspædagoger, fire børnehaveklasseledere og to lærere.
Som overgangspædagog er du med til at sikre, at overgangen mellem dagtilbud og skole bliver så tryg og god som mulig for alle børn og forældre. Din opgave bliver at skabe tryghed og genkendelighed i overgangen. En del af din tid vil være ude i de børnehaver vi samarbejder med. Den resterende tid vil du være i en af børnehaveklasserne sammen med en børnehaveklasseleder.
Vi forventer, at du
- har en pædagogisk uddannelse med en god, solid erfaring i arbejdet med børn, gerne med erfaring fra både børnehave og skole.
- ser udeskole og en legende tilgang til læring, som en styrke og naturlig del af skoledagen.
- lægger vægt på, og evner, at inddrage barnets perspektiv i din daglige praksis.
- er interesseret i at bidrage til at skabe inkluderende læringsfællesskaber for alle børn.
- er fagligt og pædagogisk velfunderet og god til klasseledelse, samt ser co-teaching som en naturlig del af hvordan skoledagen tilrettelægges.
- kan planlægge, organisere og udføre dit arbejde fleksibelt og selvstændigt med kerneopgaven i fokus.
- bidrager ind i et forpligtende samarbejde med kollegerne om børns trivsel og udvikling.
- er indstillet på at arbejde i et tæt teamsamarbejde med de øvrige pædagoger og børnehaveklasseledere på skolen.
- skal kunne benytte digitale platforme og portaler og skriftlig dokumentation.
- er tydelig i din kommunikation både skriftligt og mundtligt.
Hvis du kan se dig selv i ovenstående, så tøv endelig ikke med at sende os en motiveret ansøgning.
Ansættelsesforhold
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse 1. august 2026.
Løn- og ansættelsesforhold ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Mere information
For yderligere oplysninger kan du kontakte indskolingsleder Benedicte Oskarsson på 24 46 12 38.
Du kan læse mere om skolen på vores hjemmeside
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis
Søg via linket senest onsdag den 10. juni 2026
Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 24 og 25.